Der lå engang et godt vandingshul i bygningen på Bredgade torv. Det hed Bersang, og var samlingspunkt for beboere i midtbyen, journalister, reklamefolk og andre lidt skæve personer. Her blev tænkt store tanker over en kop øl. Og udover intellektuel udfordrende spil som rafling, dyrkede mange også lidt fysisk motion gennem tennis. Og sådan opstod tanken: Hvorfor laver vi ikke Midtbyens Tennisklub. Pressefotograf Jens Morten, som alle dage har været en ildsjæl, blev ankermanden i projektet of fik lejet grunden af kommunen til en særdeles god leje. Vi oprettede foreningen juridisk, fik en kassekredit i Nørresundby Bank - og anlagde den første californiske kunststofbane i Danmark! Åbningen blev fejret med musik, fadøl, solskin og en opvisningskamp mellem Kamrath og Fetterlein, der på det tidspunkt var nr. 1 og 2 i Danmark. Jo, der manglede skam ikke noget.